CALENDAR

    <<<November 2017>>>
    MTWTFSS
    303112345
    6789101112
    13141516171819
    20212223242526
    27282930123
    45678910

    Poesi på en torsdag - Amalie Smith og Henrik Have


    Thursday, February 07, 2013

    Omar Khajjâm-aften - Poesi på en torsdag

     

    Poesi i februar med alsidige poeter

    Unge Amalie Smith og

    modne Henrik Have

    er månedens digtere på Poesi på en torsdag i februar

     

    Oplæsningsarrangementet Poesi på en torsdag i Holstebro, en gentagende fejring af poesien, har til februar 2013 inviteret to digtere, der synes at være en uimodsigelig interessant blanding af at have en masse til fælles - og være inspirerende forskellige.


    De to, Amalie Smith og Henrik Have, læser op af deres arbejder på Poesi på en torsdag den 7. februar kl. 20Knudsens i Holstebro.

     

    De umiddelbare fællespunkter er, at Amalie Smith og Henrik Have begge er i tjeneste som både digtere og billedkunstnere (foruden mange andre ting).

     

    Henrik Have. Foto copyright Janus Kodal inkinc.dk.JPG

    Foto ovenfor © Janus Kodal

    Henrik Have

    Henrik Have debuterede i 1971 med Sun After Lunch og har siden udgivet op mod 30 værker, fortrinsvist digte, på flere forskellige forlag. Senest Hovedsporet - Et kredsløb (december 2012), der udkom på det fremragende forlag, han selv grundlagde i 1973, Edition After Hand. I juni sidste år modtog forlaget den fornemme hæderspris, F. Hendriksen-medaljen, fra Foreningen for Boghaandværk.

     

    Både som digter og som kunstner har Henrik Have været i stadig bevægelse, siden han i tresserne tog afsæt i tidens avantgardebevægelser, og der er ikke nogen tvivl om, at hans to "hovedspor" - digtning og billedkunst - har slynget sig ud og ind af hinanden som tvillingeslanger, der til tider er blevet som én.

     

    Hovedsporet - Et kredsløb er i øvrigt en forlængelse af digtsamlingen Forværelset (Edition After Hand 2011), hvor han fortsætter påbegyndte, lingvistiske Holocaust-beskrivelser, der gennem diverse sporskift følger sporene (Det Europæiske hovedspor) fra romertiden over 2. verdenskrig til i dag i en samtidig repræsentation.

     

     

    Amalie Smith - copyright Lærke Posselt.jpg

    Foto ovenfor © Lærke Posselt

    Amalie Smith

    Amalie Smith er født 1985. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2009 og for tiden studerende ved Det Kgl. Danske Kunstakademi, hvor hun arbejder tværmedialt med fotografi, tekst og video

     

    Hun har udgivet fire bøger og diverse tekster siden afgangen fra Forfatterskolen i tidsskrifter og andre sammenhænge og har sideløbende udstillet i både ind- og udland. I 2012 udgav hun I civil på Gyldendal og Læsningens anatomi på Forlaget emancipa(t/ss)ionsfrugten. I civil har genrebetegnelsen "samling" og består af korte tekster om samling og opløsning, som tager udgangspunkt i et sygdomsforløb og et kærlighedsforholds forlis. Læsningens Anatomi består af en række noter om at læse, skrevet i en periode, hvor Amalie Smith på grund af en hjernerystelse havde svært ved at læse. Se eksempler på hendes arbejde på www.amaliesmith.dk

     

    Poetiske aktiviteter

    Odin Teatrets Husorkester er med til at lægge farver på aftenen med musik fra sit fortrinsvise latinamerikanske repertoire. Gerd Schmidt Nielsen drager essentielle punkter frem i de inviterede digteres forfatterskaber. Der er månedens digt, og fra sin transportable bod sælger Arnold Buscks Holstebro-boghandler digte i et opmuntrende antal og til uruinerende priser. Månedens vin er der og oplæsning fra Omar Khajjâms Rubâijât på persisk.

     

    Poesi på en torsdag er arrangeret af Holstebro Gymnasium og HF, Holstebro Bibliotek, Musikteatret, Arnold Busck Boghandel, Uddannelsescenter Holstebro, Holstebro Kunstmuseum og Odin Teatret. Støttet af Holstebro Kommune og Forfattercentrum.

     

     

    « Back


    MÅNEDENS DIGT

    Send det bedste fra skrivebordsskuffen og deltag i konkurrencen om månedens digt.

    Det udvalgte digt vil blive læst op under arrangementet.

     

    Send det senest dagen før arrangementet til:

    Ulrik Skeel

    Odin Teatret, Postboks 1283,

    7500 Holstebro

    mærket månedens digt

    eller til ulrik.skeel@odinteatret.dk

     

    Sted

    Knudsens, Nørregade 40, 7500 Holstebro

     

    Billetpris

    60 kr. (studerende og unge under 21 år: 25 kr.)

    I den beskedne entré er et glas vin inkluderet.

     

    Billetter kan købes ved døren eller på nettet:

    https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=4b4d7c3793

     

     

    Poesi på en torsdag

    samt

    introduktion til tidligere gæster

    (fra 2007 til i dag)

    Events - Poetry Evenings >>

     


     

    Omar-Khajjam.jpg

    Omar Khâjjâm

    persisk digter, matematiker,

    astronom og mystiker

    (1048-1131)

     

    Sluk med vin

    mit Hjertes Feberbrand
    ak, Livet er Kviksølv

    og flyvende Sand
    Vågn op, thi Livet

    er den Sovendes Drøm
    og Ungdommens

    flammende Ild - Vand

    Omar Khâjjâm:

    Rubâijât

     

     


    Search

    Newsletter

    News from Odin Teatret

    directly into your inbox.
    Sign up for our newsletter.

    Travelog

    A selection of letters, news, reactions, thoughts from Holstebro and abroad.