CALENDAR

    <<<November 2017>>>
    MTWTFSS
    303112345
    6789101112
    13141516171819
    20212223242526
    27282930123
    45678910

    Poesi på en torsdag med Cecilie Lind og Lone Hørslev


    Thursday, March 07, 2013

    Omar Khajjâm-aften - Poesi på en torsdag

     

    To suveræne, kvindelige poeter i centrum

    på Poesi på en torsdag:

     

    Lone Hørslev og Cecilie Lind

    oprindeligt fra henholdsvis Holstebro og Ringkøbing


    Torsdag d. 7. marts 2013 kl. 20

    Knudsens, Nørregade 40, 7500 Holstebro

     

    Lone Hørslev

    Lone 1100_3674.jpg

    Digteren - romanforfatteren og sangeren - Lone Hørslev,

    født 1974 i Køge, men vokset op i Holstebro (student fra

    Holstebro Gymnasium 1994), er oppe på fem

    digtsamlinger - blandt øvrige produktioner - siden

    - og inklusive - debuten


    Tak (Gyldendal, 2001). Efter Tak fulgte: Ærgerligt,

    ærgerligt (Gyldendal, 2003), Lige mig (Gyldendal, 2007),

    Jeg ved ikke om den slags tanker er normale (Forlaget

    Hjørring 2009) og endelig - sidste år - La'os (C&K Forlag,

    2012).

     

    Lone Hørslevs stil giver indtryk af noget uimponeret, rystet ud af ærmet på stedet. Hendes digte er mundrette og tager sig enkle ud, men deres præcision er snittet til med et samuraisværd. Hun lokker læseren med på en kildrende karruseltur og kaster hende/ham rundt mellem banale hverdagsting - der i sammenhængen opgraderes med universel betydning - og katastrofer og lignende dramatiske begivenheder på det helt nære plan, i nationen og verden. Hendes digte er helt åbne, på én gang smerteligt sårbare som krabber uden skjold og samtidigt overlevelsesstrategisk overlegent elegante og kække.

     

    For sit meget roste arbejde har hun modtaget flere priser. Blandt andet Michael Strunge-Prisen i 2004. Desuden arbejdslegater fra Statens Kunstfond op til flere gange.

     

     

    CecilieLind_marts13.gif

    Cecilie Lind

    Cecilie Lind er et par trappetrin yngre end Hørslev.

    Hun er født i 1991 og student fra Ringkjøbing

    Gymnasium 2010. Hun debuterede i det uundvær-

    lige litteraturtidsskrift, Hvedekorn, 2008 og udgav

    det heftige digthæfte (men alt, hvad hun skriver, er

    heftigt) Ulven åd min eyeliner på forlaget Organiseret

    vold begået imod den almindelige tale.

    I 2012 kom Dughærget pupil accelererer tusmørke

    på forlaget Samleren.

     

    Som læser af Cecilie Linds digte føler man, at

    man selv bliver ramt af det bombenedslag, der er

    hendes digteriske metodes udgangspunkt. Hun

    fyrer sproget af. Det hele ryger i luften, og så sætter

    hun det sammen igen på de mest uventede måder

    og opfinder i den sammenhæng ord og meninger,

    som slet ikke eksisterede før i sproget.

    Foto: Lærke Posselt.

     

    Var man på karruseltur med Hørslev, kommer man med Lind på udflugt (efter bomben) i de vidunderlige og mystiske baljer i Tivoli (der desværre, som så meget andet godt, i dag er afløst af noget af det sædvanlige, ligegyldige skidt).

     

    Lind har studeret litteraturvidenskab på Københavns Universitet og er i dag elev på Forfatterskolen.

     

    Akkompagnerende aktiviteter

    Som altid består Poesi på en torsdag af en række aktiviteter omkring oplæsningen af månedens digtere.

     

    Alle, der har digte liggende i skrivebordsskuffen, opfordres til at indsende dem til arrangørerne, som udvælger ét, hvis ophavsmand får lov til at læse det op og også præmieres med en digtsamling af én af månedens digtere.

     

    Den persiske 1100-tals digter, Omar Khajjâms Rubâijât bliver fremført på sit musikalske originalsprog og på dansk, og månedens kendte holstebroer vil komme med nogle af sine yndlingsdigte.

     

    For at ære Omar Khajjâm udskænkes der et glas vin inkluderet i entrebilletten, og i den lokale Arnold Busck boghandlers medbragte lyrikbod er der slagtilbud på poesi i alle afskygninger og ud over enhver digterisk fantasi.

     

    Af musik byder aftenen på Husorkestret med toner fra først og fremmest Latinamerika med Rina Skeel og Bjarne Nygaard Nielsen i front. Gerd Schmidt Nielsen slår i sit lyriske essay ned på nogle essentielle punkter i aftenens digteres forfatterskaber.

     

    Poesi på en torsdag er arrangeret af Holstebro Gymnasium og HF, Holstebro Bibliotek, Musikteatret, Arnold Buscks Boghandel, Uddannelsescenter Holstebro, Holstebro Kunstmuseum og Odin Teatret. Arrangementet er støttet af Holstebro Kommune og Forfattercentrum.

     

     

     

    « Back


    MÅNEDENS DIGT

    Send det bedste fra skrivebordsskuffen og deltag i konkurrencen om månedens digt.

    Det udvalgte digt vil blive læst op under arrangementet.

     

    Send det senest dagen før arrangementet til:

    Ulrik Skeel

    Odin Teatret, Postboks 1283,

    7500 Holstebro

    mærket månedens digt

    eller til ulrik.skeel@odinteatret.dk

     

    Sted

    Knudsens, Nørregade 40, 7500 Holstebro

     

    Billetpris

    60 kr. (studerende og unge under 21 år: 25 kr.)

    I den beskedne entré er et glas vin inkluderet.

     

    Online Billetsalg

    Holstebro Biblioteks online-billetsalg >>

     

    Billetter kan også købes ved døren.

     

     

    Poesi på en torsdag

    samt

    introduktion til tidligere gæster

    (fra 2007 til i dag)

    Events - Poetry Evenings >

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     


     

     

    Omar-Khajjam.jpg

    Omar Khâjjâm

    persisk digter, matematiker,

    astronom og mystiker

    (1048-1131)

     

    Sluk med vin

    mit Hjertes Feberbrand
    ak, Livet er Kviksølv

    og flyvende Sand
    Vågn op, thi Livet

    er den Sovendes Drøm
    og Ungdommens

    flammende Ild - Vand

    Omar Khâjjâm:

    Rubâijât

     

     

     

     


    Search

    Newsletter

    News from Odin Teatret

    directly into your inbox.
    Sign up for our newsletter.

    Travelog

    A selection of letters, news, reactions, thoughts from Holstebro and abroad.