CALENDAR

    <<<September 2017>>>
    MTWTFSS
    28293031123
    45678910
    11121314151617
    18192021222324
    2526272829301
    2345678

    Poesi på en torsdag - Christian Dorph


    Thursday, February 06, 2014

    Forårssæson 2014:

    6. februar - 6. marts - 10. april

     

     

    6. februar 2014 kl. 20 på Knudsens:

     

    Månedes digter: Christian Dorph

     

    En digter lever livet

     

    Christian Dorph indleder årets række af Poesi på en torsdag på Knudsens i Holstebro

     

    "Så begynder det," er den første sætning i det første digt i digteren, roman- , kriminalforfatter og højskolelærer, Christian Dorphs debutdigtsamling Et stykke tid (Lindhardt og  Ringhof, 1992). Det er lige, hvad det gør.

     

    Christian Dorph læser som 2014s første digter op på Poesi på en torsdag på Knudsens i Holstebro torsdag den 6. februar kl. 20.

     

    For at citere endnu en verslinie i Dorphs debut, kan man fortsætte: På et tidspunkt af året, hvor "Dagene er i jorden".

     

    Digteren og digtene

     

    Christian Dorph blev født i 1966 og voksede op lidt nord for København. I 1993 blev han cand.phil. fra Aarhus Universitet, men havde inden da både tilbagelagt to år på den nystartede Forfatterskole i København (som elev på anden årgang) og - som anført - udgivet digtsamling nummer et.

     

    I 1995 kom Christian Dorphs anden samling digte, Kontinuum (Lindhardt og Ringhof, 1995) samtidigt med, at han blev højskolelærer på Testrup Højskole, lidt syd for Århus. I 2000 udgiver han Popcorn (Lindhardt og Ringhof). Så bliver det: De sidste mange år har det handlet om børn (Gyldendal, 2009) og endelig, sidste år, En drøm om kærlighed (Gyldendal), som Erik Skyum-Nielsen i Information (3.maj 2013) kalder "Dorphs sprøde, spørgende kærlighedsdigte".

     

    Imellem disse fem samlinger af digte har han skrevet en roman og en kriminalroman i eget navn og tre kriminalromaner sammen med vennen og kollegaen, Simon Pasternak.

     

    Om debuten skrev afdøde Per Højholt, der i øvrigt har været en af Christian Dorphs stadige inspirationskilder: "Han kan virkelig skrive digte." (Jyllands-Posten). Hvilket må siges at være den afgørende anbefaling.

     

    Poesi på en torsdag i øvrigt

    Denne Poesi på en torsdag får, ud over digteren, også besøg af Holstebro Gymnasiums elitekor, Voxikon, under ledelse af Jesper Fjord. Aftenens kendte holstebroer er Thyra Blaabjerg fra Rådhuskælderen, som læser op af nogle af sine yndlingsdigte. I 80'erne arrangerede Thyra Blaabjerg selv jævnligt poesioplæsninger med digtere som Peter Laugesen, F.P. Jac, Jørgen Nash, Asger Schnack, m.fl. og er således en formoder for Poesi på en torsdag.

     

    Medlemmer af den internationale teatergruppe Altamira, der er i residence på Odin Teatret, vil være til stede og både læse op af nogle af Omar Khayyáms Rubáiyat (persisk digtform) på deres respektive sprog og synge et par sange. Lektor Gerd Schmidt Nielsen fra Holstebro Gymnasium fremfører månedens essay om aftenens digter, og Ole Rabjerg vil til utvivlsomt hele Holstebros store glæde som sædvanligt kunne række sine uforestilleligt billige kvalitetsdigtsamlinger over bordet fra den medbragte bod fra den i Holstebro forblivende Arnold Busck Boghandel.

     

    Odin Teatrets Husorkester repræsenteres af sangeren Rina Skeel og guitaristen Bjarne Nygaard Nielsen. Derudover er der selvfølgelig det lysende programpunkt månedens digt.

     

    Poesi på en torsdag er arrangeret af Holstebro Gymnasium og HF, Holstebro Bibliotek, Musikteatret, Arnold Buscks Boghandel, Uddannelsescenter Holstebro, Holstebro Kunstmuseum og Odin Teatret. Arrangementet er støttet af Holstebro Kommune og Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

     

     

    ENGLISH

     

    Next Poetry on a Thursday presents poet Christian Dorph

    Music: House Orchestra and Voxikon

    at Knudsens, Nørregade 40, 7500 Holstebro on 6th February 2014 at 8 p.m.,

     

    Poetry on a Thursday is a regular evening event in Holstebro which gives people the opportunity of meeting contemporary Danish poets. These evenings, at which the invited poet reads his or her own poems, happen three times in the spring - February, March and April - and three times in the autumn - September, October and November - on the first Thursday of the month in question.

     

    This event involves other activities such as musical interludes by Odin Teatret's House Orchestra as well as other musicians and orchestras, the reading of the winning poem from the Poem of the Month competition, readings from The Rubâijâtby Omar Khajjâm in Farsi and other languages, the reading of a favourite poem by a well-known Holstebro personality, an essay about the poet of the evening, the sale of books of poetry and, last but not least, the serving of the Wine of the Month to the audience.


    Poetry on a Thursday usually takes place at the newly restored at Knudsen's theatre on Holstebro's central pedestrian precinct. It is organised by Odin Teatret in collaboration with Holstebro Gymnasium and HF (High School), Holstebro Bibliotek (library), Holstebro Musikteatret, Arnold Busck bookshop, Holstebro Education Centre and Holstebro Kunstmuseum (Museum of Art). It enjoys the support of the Municipality of Holstebro and the Danish Arts Council and Literature Centre.

     

    A glass of wine is included in the ticket price.

    « Back


    MÅNEDENS DIGT

    Send det bedste fra skrivebordsskuffen og deltag i konkurrencen om månedens digt.

    Det udvalgte digt vil blive læst op under arrangementet.

     

    Send det senest dagen før arrangementet til:

    Ulrik Skeel

    Odin Teatret, Postboks 1283,

    7500 Holstebro

    mærket månedens digt

    eller til ulrik.skeel@odinteatret.dk

     

    Sted

    Knudsens, Nørregade 40, 7500 Holstebro

     

    Billetterne kan også  købes via Holstebro Biblioteks hjemmeside på dette link: KLIK HER >>

     

    Billetpris

    60 kr. (studerende og unge under 21 år: 25 kr.)

    I den beskedne entré er et glas vin inkluderet.

     

    Billetter kan også købes ved døren.

     

    Foto: Robin Skjoldborg

    christian f2ed3452_lille.jpg

    Search

    Newsletter

    News from Odin Teatret

    directly into your inbox.
    Sign up for our newsletter.

    Travelog

    A selection of letters, news, reactions, thoughts from Holstebro and abroad.