CALENDAR

    <<<November 2017>>>
    MTWTFSS
    303112345
    6789101112
    13141516171819
    20212223242526
    27282930123
    45678910

    Poesi på en torsdag - Christel Wiinblad


    Thursday, March 06, 2014

    Forårssæson 2014:

    6. februar - 6. marts - 10. april

     

    Februar: Christian Dorph >

    Marts: Christel Wiinblad

    April: Jörgen Lind og Nicolaj Stochholm

     

    Månedens digter: Christel Wiinblad


    Torsdag den 6. marts kl. 20
    , Bemærk venligst, ikke som normalt på Knudsens, men i Musikteatrets Prismesal, Den Røde Plads 16, Holstebro.

     

    Da Christel Wiinblad debuterede i 2008 med 49 forelskelser: portrætdigte (Forlaget Athene), blev hun modtaget med åbne arme af både anmeldere og læsere. Der var noget friskt og nyt over disse digte.

     

    49 forelskelser: portrætdigte er en samling poetiske, præcise og personlige portrætter - af rockmusikere, venner, familie, m.v. - som man et eller andet sted også kunne se et selvportræt i. Et charmerende dobbeltspor, der pegede fremad.

     

    Nu er der gået seks år siden debuten, og hvilken udvikling digteren har gennemgået, kan man få vished for:

     

    Digteren og digtene

    Christel Wiinblad er født i 1980 i Svendborg. I 2008 blev hun færdig fra Forfatterskolen i København, og i 2011 blev hun cand.mag. i dansk og etnologi fra Københavns Universitet.

     

    Efter 49 forelskelser: portrætdigte kom samme år Min lillebror (Forlaget Hjørring), om Christel Wiinblads lillebror, den skizofrene Jannick, som også er portrætteret med et enkelt digt i debuten, og som hun var stærkt knyttet til. Jannick begik selvmord året efter, en tragedie, som bearbejdes, men i kunstnerisk form, i Wiinblads tredje digtsamling Det ligner en sorg (A Ducksoup Book, 2011).

     

    I 2013 kommer så den fjerde og hidtil sidste digtsamling, Sommerlys (Kronstork), der i en lyrisk dragt, man kunne kalde sommerlys, taler fra forskellige steder i Danmark og Taipei. I digtene fornemmer man en befriende nærhed til og glæde - og andet, hvor det er på sin plads - ved digterjegets omgivelser, mennesker, en kæreste, byen og naturen. Sommerlys er opløftende, og man har som læser - ud over glæden ved bogens lyriske kraft - også en lettet, befriet fornemmelse af, at digteren har kæmpet sig vej videre fra et mørke til et lys.

     

    Christel Wiinblad modtog i 2013 Morten Nielsens Mindelegat sammen med Iboja Wandall-Holm.

     

    Poesi på en torsdag i øvrigt

    Poesi på en torsdag den 6. marts bliver desuden beriget med besøg af dansere fra Musikteatrets nye dansekompagni, Black Box Dance Company, under ledelse af Marie Brolin-Tani. Men ikke nok med det. Også nogle af OrkesterEfterskolens imponerende dygtige elever vil vise, hvad de kan på deres instrumenter.

     

    Lektor Gerd Schmidt Nielsen fra Holstebro Gymnasium fremfører månedens essay om den aktuelle digter, og Ole Rabjerg fra Arnold Busck i Holstebro rækker som altid sine uforestilleligt billige kvalitetsdigtsamlinger over bordet fra den medbragte boghandlerbod.

     

    Endelig underholder Odin Teatrets Husorkester med sangeren Rina Skeel i spidsen ind imellem de mange forskellige indslag, der udgør en Poesi på en torsdag.

     

    Poesi på en torsdag er arrangeret af Holstebro Gymnasium og HF, Holstebro Bibliotek, Musikteatret, Arnold Buscks Boghandel, Uddannelsescenter Holstebro, Holstebro Kunstmuseum og Odin Teatret. Arrangementet er støttet af Holstebro Kommune og Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

     

    Fotos: Lars Gundersen.

     

    POESI PÅ EN TORSDAG

     

    Poesi på en torsdag er et lyrikarrangement, hvor publikum i Holstebro, og fra andre steder, kan møde dansk eller udenlandsk poesi live. Tre gange i foråret - februar, marts, april - og tre gange i efteråret - september, oktober, november - hver gang den første torsdag i måneden - inviteres en dansk - eller udenlandsk - digter til oplæsning af egne digte på Poesi på en torsdag.

     

    I forbindelse med oplæsningen finder en række andre aktiviteter sted. Der er oplæsning af Månedens digt, optræden med Odin Teatrets Husorkester og andre orkestre og musikere, salg af danske digtsamlinger til poetisk favorable priser, oplæsning af Omar Khajjâms Rubâijât på farsi og andre sprog, oplæsning af kendt holstebroers yndlingsdigte, det lyriske essay om aftenens digter og ikke mindst udskænkning af månedens vin.

     

    Poesi på en torsdag foregår på Knudsens, en nyrestaureret teatersal på gågaden midt i Holstebro. Arrangementet flyttes i få tilfælde til en anden adresse i Holstebro.

     

    Poesi på en torsdag er  arrangeret af Odin Teatret i samarbejde med Holstebro Gymnasium & HF, Holstebro Bibliotek, Musikteatret, Arnold Busck Boghandel, Uddannelsescenter Holstebro og Holstebro Kunstmuseum. Arrangementet er støttet af Holstebro Kommune og Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

     

    Billetten inkluderer et glas vin.

     

     

    ENGLISH

     

    POETRY ON A THURSDAY

    at Knudsens, Nørregade 40, 7500 Holstebro.

     

    Poetry on a Thursday is a regular evening event in Holstebro which gives people the opportunity of meeting contemporary Danish poets. These evenings, at which the invited poet reads his or her own poems, happen three times in the spring - February, March and April - and three times in the autumn - September, October and November - on the first Thursday of the month in question.

     

    This event involves other activities such as musical interludes by Odin Teatret's House Orchestra as well as other musicians and orchestras, the reading of the winning poem from the Poem of the Month competition, readings from The Rubâijâtby Omar Khajjâm in Farsi and other languages, the reading of a favourite poem by a well-known Holstebro personality, an essay about the poet of the evening, the sale of books of poetry and, last but not least, the serving of the Wine of the Month to the audience.


    Poetry on a Thursday usually takes place at the newly restored at Knudsen's theatre on Holstebro's central pedestrian precinct. It is organised by Odin Teatret in collaboration with Holstebro Gymnasium and HF (High School), Holstebro Bibliotek (library), Holstebro Musikteatret, Arnold Busck bookshop, Holstebro Education Centre and Holstebro Kunstmuseum (Museum of Art). It enjoys the support of the Municipality of Holstebro and the Danish Arts Council and Literature Centre.

     

    A glass of wine is included in the ticket price.

    « Back


    MÅNEDENS DIGT

    Send det bedste fra skrivebordsskuffen og deltag i konkurrencen om månedens digt.

    Det udvalgte digt vil blive læst op under arrangementet.

     

    Send det senest dagen før arrangementet til:

    Ulrik Skeel

    Odin Teatret, Postboks 1283,

    7500 Holstebro

    mærket månedens digt

    eller til ulrik.skeel@odinteatret.dk

     

    Sted

    Musikteatrets Prismesal, Den Røde Plads 16, Holstebro

     

    Billetpris

    60 kr. (studerende og unge under 21 år: 25 kr.)

    I den beskedne entré er et glas vin inkluderet.

     

    Billetter kan også købes ved døren.

    Search

    Newsletter

    News from Odin Teatret

    directly into your inbox.
    Sign up for our newsletter.

    Travelog

    A selection of letters, news, reactions, thoughts from Holstebro and abroad.