|
JUDITH, SALT, Brev til vinden og Quasi Orpheus
lader tæppet gå 12., 14. 15. og 20. marts på Odin
Teatret
I Judith mandag d. 12. marts kl. 20.00 er
Roberta Carreri alene på scenen på Odin Teatret i
rollen som Judith. Den jødiske kvinde Judith, som frelste sit folk
fra undergang ved - efter først at have forført ham - at hugge
hovedet af babyloniernes hærfører, Holofernes, der truede jødernes
eksistens.
Forestillingen er på italiensk, men som i alle Odin Teatrets
forestillinger fungerer sproget også som en slags musik i tæt
parløb med teatrets øvrige informationsgivende virkemidler, rytmen,
skuespillerens handlinger, den øvrige musik og rekvisitternes
stadige forvandlinger.
Roberta Carreri er også protagonisten i Salt,
men har her Jan Ferslev som vigtig medspiller.
Salt opføres onsdag den 14. marts kl. 20.00 på
Odin Teatret. Forestillingen tager udgangspunkt i den italienske
forfatter Antonio Tabucchis bog, Det bliver stadigt
senere, der består af en række fortællinger, som alle handler
om kærlighed.
En kvinde rejser rundt i det græske øhav for at finde den mand,
hun elskede - og stadigt elsker - men som forsvandt. På sin rejse
forfølges hun af nogle syner, som bliver ved med at dukke op i
hendes indre. Som i en slags mere og mere intens dans bringer disse
syner hende til sidst til den smertelige erkendelse af, at fraværet
af den elskede er uigenkaldeligt.
Eugenio Barba har instrueret.
Brev til vinden er en
arbejdsdemonstration om Salts tilblivelsesproces
og har medvirken af Roberta Carreri og Jan Ferslev. Den vises
torsdag den 15. marts kl. 16.00.
Quasi Orpheus
er en arbejdsdemonstration med Jan Ferslev, som fortæller og
demonstrerer, hvordan han integrerer bevægelse, musik stemme og
musikinstrumenter i sit sceniske arbejde. Den vises tirsdag den 20.
marts kl. 16.00.
Med venlig hilsen
Odin Teatret
Ulrik Skeel
BILLETTER
- til forestillinger på
Odin Teatret i Holstebro
Billetter kan bestilles på
tlf.
9742 4777
Hverdage mellem 9-15
Email: odin@odinteatret.dk
Reserverede billetter afhentes 15 min. før forestillingen
begynder
Billetpriser: Voksne 100,- kr., Studerende og
pensionister 50,- kr.
|