The Affair

date

19. April 2018

time

20:00

location

Odin Teatret
Særkærparken 144
7500 Holstebro
Denmark

see map

Ticket

Kr. 150

GÆSTE KONCERT
med Peter Haandsbæk, Mikael Bertelsen, Martin Jepsen Andersen og Peter Heskjær




På Odin Teatret præsenteres torsdag den 19. april kl. 20.00 en ørehængerkoncert, der ikke bare i den grad vil hænge ud i lang tid, men decideret bliver svær af få ud af hovedet. Med andre ord: bedre kan det ikke blive!

Koncerten er med det næsten-lokale rockband,The Affair, som byder på sange fra deres formidable debutplade, "Living on the edge".

"Living on the Edge" består af melodiske rock-sange med kant - fra kanten, nærmere betegnet Nationalpark Thy, hvor musikerne bor. Men "The Edge" er mere end natur. Det er også en livstilstand, et liv, hvor livet mærkes og leves. Sangene handler om mærkelige kærlighedsforhold, lede ved arbejdet og flugt fra virkeligheden. Mange af dem med glimt i øjet.

Gruppens sanger, Peter Haandsbæk, har leveret tekster og musik og er på scenen med Mikael Bertelsen, Martin Jepsen Andersen og Peter Heskjær - alle fra Thy.

De to guitarister Mikael Bertelsen og Martin Jepsen Andersen spiller virtuost i hver deres genre, lyrisk rock og blues, og trommeslager Peter Heskjær leverer en nutidig bund.

Der er ingen tvivl om, at det bliver en aften med vellyd og varme fortællinger.

Smuglyt her: : https://www.youtube.com/watch?v=qvWwyEEAPkU

Det er muligt at købe signeret album "Living on the edge" i pausen. Entre 150 kr. Yderligere info om gruppen på theaffair.dk.

*

Peter Haandsbæk Jensen, født 1956, har spillet i mange rock- og jazzbands. Peter er sanger, bassist og pianist og er vild med Beatles og Elvis Costello.

Mikael Bertelsen er født 1962 og spiller guitar, bas, mellotron og synger. Lysten til bare at spille har ført ham igennem det meste rytmiske musik. Mikaels forkærlighed ligger nok et sted mellem Beatles og Miles Davis. Yndlingsmusik: 6/8

Martin Jepsen Andersen er født 1974 og har spillet alt, lige fra Dance til Thrash Metal. Martin spiller guitar og synger og er pt medlem af: Blindstone, Meridian, Blindside Blues Band (US), Mountain Of Power (SE). Martin har altid været vild med Jimi Hendrix.

Peter Heskjær er født 1982 og har spillet alle genrer. Han spiller trommer og synger. Peter har altid været vild med U2 og lytter efterhånden også til popsange fra 70 og 80'erne.