Teaterskole for børn

period

27. Aug - 04. Sep 2018

time

location

Odin Teatret
Særkærparken 144
7500 Holstebro
Denmark

see map

Ticket

Skal dit barn være med til at fordybe sig i kreativitet, fantasi og skuespilkunst i sammenspil med jævnaldrende børn med samme interesse på vores faste teaterhold hver tirsdag?

Hver sæson fordyber børnene sig i fokusforløb med forskellige scenesprog, træningsformer og kunstarter, der præsenteres af internationale gæstelærere. Vi holder flere små visninger på teatret i løbet af sæsonen, men teaterholdene er ikke decideret forestillingsorienterede, så der er også tid til teaterleg og til at gakke ud med improvisation, volapyk og andre skøre påfund. Den faste undervisning varetages af dramaturg Anna Marie Houe (kommunikationsmedarbejder og projektleder på Nordisk Teaterlaboratorium), som sammen med børnene går på opdagelse i forskellige forløb som fx pantomime, masketeater, improvisation til afrikanske trommespil, dansk eller noget helt helt andet.

Teaterundervisningen finder hovedsageligt sted på Odin Teatret og teaterbørnene bliver en del af stedets puls og møder kunstnere fra mange forskellige lande, blandt andet når vi bliver inviteret ind i teatersalen for at se brudstykker på forskellige teaterforestillinger, der øves af Odin Teatrets mange internationale kunstnere i residens. Naturligvis kommer børnene også til at møde skuespillerne fra Odin Teatret og teaterundervisere fra Dansk Talentakademis teaterlinje i undervisningen.

 

Tilmelding til faste undervisningshold efteråret 2018

 

Alle børn er velkomne! Tilmelding er påkrævet og vi har max. 10 børn per hold.


Børneteaterlaboratoriet er et samarbejdsprojekt mellem Dansk Talentakademi og Nordisk Teaterlaboratorium. Sammen skaber vi nye muligheder, så Holstebros børn og unge kan gå på opdagelse i kulturudbud, hvor de er aktivt deltagende og medskabende.

 

Tilmeld dit barn her

Undervisningsgange: hver tirsdag i perioden 4.9 – 4.12 (ingen undervisning i uge 42).
Herudover kan der komme enkelte øve – og visningsdage.

Teaterbørn 1:


2. – 3. klasse: kl. 16.00 – 17.00
Pris: 520 kr.
www.place2book.com: https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=cc0655e585

Teaterbørn 2:


4. – 6. klasse: kl. 17.45 – 19.15
Pris: 585 kr.
www.place2book.com : https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=1b04cc52fa