Jazzkoncert: Magnanimus Trio - Grækenland

date

15. November 2019

time

20:00

location

Subhuset Holstebro
Vendersgade 14
7500 Holstebro, Denmark

see map

Ticket

100 kr. / studerende, medlemmer 50 kr.

Solvarm middelhavsjazz med Magnanimus Trio fra Grækenland

 

Den anmelderroste jazztrio, Magnanimus Trio, blev dannet i 2010 i Thessaloniki og består af Christos Barbas – neyfløjte og klaver, Dimitri Tasoudis – trommer og klaver og Pavlos Spyropoulos – bas.

En neyfløjte er en langfløjte af oldegyptisk oprindelse, et af verdens ældste instrumenter.

Magnanimus’ musik er en raffineret blanding af musikformer fra mange forskellige musikkulturer og genrer. I trioens lydbillede blandes en række musikalske elementer: minimalisme, samtidig klassisk og moderne jazz og persisk sufimusik. Der er ekkoer af de romantiske musikflader fra Sigur Rós, Esbjörn Svensson Trio og Robert Wyatt. Af og til bryder Arvo Pärts og Steve Reichs afvæbnende monolitiske musik pludseligt igennem. Resultatet er en universel jazzmusik af usædvanlig fascinerende skønhed og styrke.

Koncerten finder sted i et samarbejde mellem Holstebro Musikskoles Støtteforening, Jazzklub 93 Holstebro, Jazz 78, Holstebro Musikskole, Kulturdivisionen, Subhuset og Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret.

Arrangementet er støttet af Holstebro Kommune

 

 

 

Trioens musikere

Kontrabassisten Pavlos Spyropoulos er født i 1984. Han studerede i begyndelsen klaver og cello på konservatoriet og gik over til kontrabas i 2003 på Statens Musikkonservatorium i Thessaloniki.

Dmitris Tasoudis er fra 1980. Han er pianist og trommeslager og skriver i øjeblikket på en ph.d. om metafor og metonymi i filmmusik.

Christos Barbas er klassisk konservatorieuddannet pianist, født i Thessaloniki. Samtidigt har han en kandidat i etnomusikologi og har specialiseret sig i folkemusik fra Grækenland, Mellemøsten og Balkanlandene.

Magnanimus Trio har samarbejdet med en lang række musikere i international jazz- og verdensmusik som afdøde John Taylor, Erkan Oğur, Anja Lechner, Murat Aydemir, Zohar Fresco, Ross Daly, Zezo Olimpio og mange flere.

http://www.magnanimustrio.com