date

11. April 2019

time

16.30/18.00

location

Odin Teatret
Særkærparken 144
7500 Holstebro
Denmark

see map

Ticket

Kære venner, festugearrangører og andre interesserede,

Igen er det med stor glæde og mange forventninger, at Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret kan invitere til møde om en ny Holstebro Festuge, der vil finde sted 6. – 14. juni 2020 med titlen Generationer - transformationer. Det bliver den 11. festuge i rækken siden den første i 1989.

Mødet vil finde sted på Odin Teatret, Særkærparken 144, Holstebro, tlf. 97 42 47 77 torsdag den 11. april 2019 kl. 16.30 – ca. 18.00.

Mødet er tænkt som et introduktions- og inspirationsmøde, som forhåbentligt vil sætte sjove og overraskende initiativer i gang. Som ved alle tidligere festuger bestemmer den enkelte selv, hvordan temaet skal fortolkes.

Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret er så småt gået i gang med nogle projekter og ideer, som er under udvikling. Dem fortæller vi selvfølgelig om.

Holstebro Festuge skabes i et fællesskab af borgere og institutioner, som ønsker at være med og bidrage med et eller andet, som måske ikke er helt det, de plejer at lave eller måske i omgivelser, hvor det ikke plejer at foregå. Holstebro Festuge er en græsrodsaktivitet.

Holstebro Musikskole, Holstebro Kunstmuseum, Balletskolen i Holstebro og Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret har med medvirken af Holstebro Kommune dannet en festugekomité til fælles inspiration. Denne selvbestaltede komité vil præsentere sig ved mødet.

Vi vil gerne have besked, om I kan komme, per e-mail til Odin Teatret odin@odinteatret.dk senest mandag den 8. april af hensyn til den lette forfriskning, der vil blive serveret.

Vedlagt finder I en liste over de arrangører, som var aktivt eller passivt medvirkende i festugen 2017. Samt nogler nye. Den trænger sikkert til at revideres. I må endelig opfordre interesserede, der ikke står på listen,  til at tilmelde sig.

Vi håber at se jer alle sammen og glæder os meget!

Bedste hilsner og på gensyn!

På vegne af festugekomitéen

Ulrik Skeel
Odin Teatret
22 62 41 35