Kentaurlandsby, den 16. maj

date

16. May 2019

time

location

Holstebro by & Kommune

see map

Ticket

FULDT PROGRAM >>

 

10:00-10:15

HYLDEST TIL MAREN

Den kendte figur Mr. Peanut fra Odin Teatret og Théâtre du Centaure besøger Giacometti-statuen og laver en lille hyldest til Maren på vognen.

 

11:00-12:00

OPTRÆDEN I KENTAURLANDSBYEN

Ikarus – den internationale performergruppe og skuespillerne Carolina Pizarro og Luis Alonso fra Odin Teatret besøger Kentaurlandsbyen med sang og dans sammen med Balletskolen.

Sammen optræder de med Théâtre du Centaure. De velkendte Odin Teatret-figurer Mr. Peanut og Androgyn tager imod gæster.

16:00-17:00

OPTRÆDEN I KENTAURLANDSBYEN

De tre aldre - en scene fra forestillingen De tre aldre med Théâtre du Centaure og Odin Teatret, med Julia Varley og hesten Tao, Camille Galle og hesten Sombre.
Optog fra Atacama ørkenen - gadeteater med den Røde Løve, Shamanen, Ærkeenglen og Bjørnen. Med teatergruppen La Huella Teatro fra Chile.

 

19:00

KENTAURER I KIRKEN


Når Kentaurerne beder: sang og digtoplæsning
Kentaurerne besøger Holstebro Kirke og akkompagneres af kirkens præster, der læser sine yndlingsdigte højt. Sammen med dem er sangere fra Danmark, Frankrig og Chile.

De, der ikke havde lejlighed sidste år - da der også var Kentaurlandsby i centrum af Holstebro - til at opleve det betagende arrangement, Når kentaurerne beder: sang og digtoplæsning, i Holstebro Kirke, kan glæde sig. Den 16. – 19. maj kl. 19.00 og 20. maj kl. 18.00 finder det igen sted. I en ny udgave. Og der er naturligvis gratis adgang.

Menneske og hest er vel et forhold, der er noget nær det mest ur-historiske, der findes. Først i nyere tid har teknologien gjort det overflødigt. Tidligere var hesten central som arbejdsredskab og transportmiddel, og der udviklede sig gennem tiderne et unikt sammenhold mellem menneske og dyr. Et eller andet sted inde i os husker vi godt dette. Derfor bliver vi også så betagede, når vi har lejlighed til at være helt tæt på dette smukke og ædle dyr.

Og det har man i Når kentaurerne beder: sang og digtoplæsning. Det er ren poesi, når kirkedøren går op, og man hører den umiskendelige lyd af en hest, der skridter op ad kirkegulvet. Ud over Théâtre du Centaure med hesten Gaya fyldes kirkerummet til arrangementet også ud med de smukkeste sange, den dejligste musik og digtoplæsning med præster ved Holstebro Kirke, Ikarus fra Nordisk Teaterlaboratorium, Voix Polyphoniques fra Frankrig, La Huella Teatro fra Chile samt Odin Teatret.

Arrangementet finder sted i et samarbejde mellem
Holstebro Kirke og Menighedsråd og
Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret.

Medvirkende: Holstebro Kirkes præster, Théâtre du Centaure, Nordisk Teaterlaboratorium, Den franske sanggruppe Voix Polyphoniques, den internationale performergruppe Ikarus, teatergruppen La Huella Teatro fra Chile.