Poesi På En Torsdag

date

06. February 2020

time

20.00 - 22.00

location

Knudsens
Nørregade 40
7500 Holstebro, Denmark

see map

Ticket

80 / 40 kr.

Månedens digter: Peter Poulsen

Peter Poulsen er februar måneds digter til Poesi på en torsdag den 6. februar kl. 20.00 på Knudsens, Nørregade 40, Holstebro.

Digteren Peter Poulsen, født 1940 i København, og debuterede i 1966 med digtsamlingen Udskrifter på Gyldendal. Peter Poulsen har i alt skrevet 27 digtsamlinger. Sidst Danseskole for bjørne, Lindhardt og Ringhof 2019.Med kærlighed, harme og ironi (også selvironi) har hans præcise pen fanget et overvældende udsnit af livets utallige forbløffende sider i al deres kompleksitet. I årene 1991 – 1997 var han formand for Danske Skønlitterære Forfattere.

Peter Poulsen har gennem årene modtaget adskillige priser for sit forfatterskab. Bl.a. Gelstedprisen og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat. For sin oversættervirksomhed modtog han i 2000 Oversætterforbundets Ærespris.

Andre indslag

Odin Teatrets Husorkester med Rina Skeel tager sig af aftenens musikalske underholdning. Den kendte holstebroer, der læser op af sine yndlingsdigte, bliver denne gang en ægte københavner fra Vejle, men med en stor tilknytning til Holstebro: Kirsten Dehlholm fra Hotel Pro Forma. Gerd Schmidt Nielsen fremfører sit lyriske essay om aftenens digter. Vinderen af ”Månedens digt” afsløres, og der bliver oplæsning af Omar Khajjâm digte. Og så er der et kærkomment indslag med fire af Black Box Dance Companys eminente dansere, som danser til en overraskende digtoplæsning. I pausen kan publikum glæde sig over et stort udbud af alverdens lyrik fra Arnold Busck i Holstebro til behageligt lave priser. 

 

Billetter On-line

Billetpris 80 kr.

40 kr. for studerende og unge under 21 år.

I den beskedne entré er et glas vin inkluderet.

 

Arrangører

Poesi på en torsdag er arrangeret af Holstebro Gymnasium og HF, Holstebro Bibliotek, Musikteatret Holstebro, Arnold Busck Boghandel, Uddannelsescenter Holstebro, Holstebro Kunstmuseum og Odin Teatret – Nordisk Teaterlaboratorium. Arrangementet er støttet af Holstebro Kommune og Statens Kunstfond.