Poesi på en torsdag
date
03. March 2022
time
20:00
Ticket
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/hnlp9sv12h
Torsdag den 3. marts kl. 20.00, VIA UC - Campus Holstebro - Gl. Struervej 1 – Prismesalen, Bygning C - Holstebro
Rap er en forkortelse af det engelske rhytm and poetry, rytme og poesi. Hvis man vil opleve en fremragende udøver af denne kunstform, skal man komme og opleve marts måneds digter på Poesi på en torsdag, Per Vers. Enhver, der har set Per optræde, ved, at han ikke bare er en elegant og begavet rapper, men også i stand til at improvisere, så ørerne gløder. Han har igennem sin karriere formået at bygge bro mellem pop og lyrik som få andre og har desuden modtaget den fine, sproglige udmærkelse Modersmål-Prisen.
Per Vers har gennem årene udgivet et væld af indspilninger og sidst er Sidste omgang (2022, Mixed Ape Music) udkommet. Per nåede at indspille den sammen med Benny Andersen inden dennes død. Den består af Benny Andersens oplæsning af egne digte, til musik af Moo Latte og Es, sat sammen med Per Vers’ udgaver af de samme digte. Indspilningen er blevet rost til skyerne.
Aftenens program
Odin Teatrets Husorkester
”Månedens digtkonkurrence”
”Kendt holstebroer læser yndlingsdigte”
”Det lyriske essay”
Per Vers
Arrangører
Poesi på en torsdag er arrangeret af Holstebro Gymnasium og HF, Holstebro Bibliotek, Musikteatret Holstebro, Lemvig Boghandel, Uddannelsescenter Holstebro, Holstebro Kunstmuseum og Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret. Arrangementet er støttet af Holstebro Kommune og Statens Kunstfond.
Tak til VIA UC - Campus Holstebro.
Billetsalget https://www.place2book.com/da/sw2/sales/hnlp9sv12h
Prismesalen er beliggende med indgang tæt på Struervej
Foto Tuala Hjarnø
Poesi på en torsdag er et lyrikarrangement, hvor publikum i Holstebro, og fra andre steder, kan møde dansk eller udenlandsk poesi live. Tre gange i foråret - februar, marts, april - og tre gange i efteråret - september, oktober, november - hver gang den første torsdag i måneden - inviteres en dansk - eller udenlandsk - digter til oplæsning af egne digte på Poesi på en torsdag.
I forbindelse med oplæsningen finder en række andre aktiviteter sted. Der er oplæsning af Månedens digt, optræden med Odin Teatrets Husorkester og andre orkestre og musikere, salg af danske digtsamlinger til poetisk favorable priser, oplæsning af Omar Khajjâms Rubâijât på farsi og andre sprog, oplæsning af kendt holstebroers yndlingsdigte, det lyriske essay om aftenens digter og ikke mindst udskænkning af månedens vin.
Poesi på en torsdag foregår på Knudsens, en nyrestaureret teatersal på gågaden midt i Holstebro. Arrangementet flyttes i få tilfælde til en anden adresse i Holstebro.
Poesi på en torsdag er arrangeret af Odin Teatret i samarbejde med Holstebro Gymnasium & HF, Holstebro Bibliotek, Musikteatret, Lemvig Boghandel, Uddannelsescenter Holstebro og Holstebro Kunstmuseum. Arrangementet er støttet af Holstebro Kommune og Statens Kunstfond.
Billetten inkluderer et glas vin.