Poesi på en torsdag

date

01. September 2022

time

20:00

location

Knudsens
Nørregade 40
7500 Holstebro, Denmark

see map

Ticket

80,-

/ 40,-

kr.

Thomas Boberg er ikke bare en stor – og passioneret - rejsende, som H.C. Andersen, i den fysiske verden. Han begiver sig også ud på anstrengende færd i sit indre. Herfra ser og tænker han verden, samtidigt som han lader den sætte sine aftryk i sindet. I dette krydsfelt bliver hans digte til.

I sine digtsamlinger siden debuten med Hvæsende på mit øjekast, Gyldendal, 1984, har han i et ekspressivt og rigt sprog, som han til stadighed fornyr, afsøgt, hvad det vil sige at være et menneske i vores tid og den verden, vi lever i.

Digteren Thomas Boberg blev født 5. juli 1960 i Roskilde. I alt har han udgivet 19 digtsamlinger siden 1984. Den seneste er Forberedelse til livet, Gyldendal, 2021. Derudover har han udgivet noveller, to romaner og fem såkaldte ’rejseminder’.

For sit arbejde har han fortjent modtaget diverse priser og udmærkelser. Blandt andre Johannes Ewalds Legat, Morten Nielsens Mindelegat, Otto Gelsted-prisen og i 2012 Det Danske Akademis store pris.

Boberg er medlem af Det Danske Akademi siden 2018.

Andre indslag

Odin Teatrets Husorkester med Rina Skeel, vokal, Elena Floris, violin, Henrik Videbæk, trommer og Martin Damgaard, piano, sørger for aftenens musik. Desuden vil der være indslag som ”En kendt holstebroer, der læser op af sine yndlingsdigte”, det lyriske essay med Gerd Schmidt Nielsen, ”Månedens digt” og oplæsning af Omar Khajjâm-digte. Lemvig Boghandel sørger for, at ethvert behov for lyrik kan tilfredsstilles.

 

Arrangører

Poesi på en torsdag er arrangeret af Holstebro Gymnasium og HF, Holstebro Bibliotek, Musikteatret Holstebro, Lemvig Boghandel, Uddannelsescenter Holstebro, Holstebro Kunstmuseum og Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret.

 

Arrangementet er støttet af Holstebro Kommune og Statens Kunstfond.

 

Foto af Thomas Boberg: Lars Gundersen

Poesi på en torsdag er et lyrikarrangement, hvor publikum i Holstebro, og fra andre steder, kan møde dansk eller udenlandsk poesi live. Tre gange i foråret - februar, marts, april - og tre gange i efteråret - september, oktober, november - hver gang den første torsdag i måneden - inviteres en dansk - eller udenlandsk - digter til oplæsning af egne digte på Poesi på en torsdag.

I forbindelse med oplæsningen finder en række andre aktiviteter sted. Der er oplæsning af Månedens digt, optræden med Odin Teatrets Husorkester og andre orkestre og musikere, salg af danske digtsamlinger til poetisk favorable priser, oplæsning af Omar Khajjâms Rubâijât på farsi og andre sprog, oplæsning af kendt holstebroers yndlingsdigte, det lyriske essay om aftenens digter og ikke mindst udskænkning af månedens vin.

Poesi på en torsdag foregår på Knudsens, en nyrestaureret teatersal på gågaden midt i Holstebro. Arrangementet flyttes i få tilfælde til en anden adresse i Holstebro.

Arrangører

Poesi på en torsdag er arrangeret af Holstebro Gymnasium og HF, Holstebro Bibliotek, Musikteatret Holstebro, Lemvig Boghandel, Uddannelsescenter Holstebro, Holstebro Kunstmuseum og Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret. Arrangementet er støttet af Holstebro Kommune og Statens Kunstfond.