The Drama War Project

date

21. September 2022

time

19:00

location

Varde Bibliotek
Rådhusstræde 2
6800 Varde
Denmark

see map

Ticket

gratis

OTTE KORTE KOMPOSITIONER OM UKRAINERNES LIV FOR ET VESTLIGT PUBLIKUM

Kunst er et vigtigt redskab til at beskrive den virkelighed, vi lever i. Kunstnere registrerer historiens gang i deres værker og leder efter et ordforråd, som er tilstrækkeligt, når det kommer til at udtryk­ke vores fælles følelser og fortælle omverdenen om begivenheder – de billedskønne, såvel som de ubehagelige.

”The War Drama Project” er et teaterprojekt, hvor ukrainske og dan­ske kunstnere sætter ord på den nuværende russiske aggression mod Ukraine og gældende samfundstilstand, samt visioner for fremtiden igennem performative fintfølende tekster – i forbindelse med pro­jektet vil 8 nyproducerede og korte tekstkompositioner bliver opført i september 2022 på Midt- og Vestjyllands biblioteker.

Projektet er iværksat af kulturcentret The Jam Factory i Lviv, som har udvalgt to kvindelige dramatikere til at beskrive situationen tæt på igennem poetiske tekster. Den første tekst er klar og oversat til dansk. Swinging Europe og organisationen Kunstneren Tæt På/ AREA bringer sammen med bibliotekerne i Midt- og Vestjylland den nyskrev­ne dagbogsprægede teatertekst ud til et dansk publikum i et direkte samarbejde med Nordisk Teaterlaboratorium.

De 8 kompositioner fungerer som et tekstkort over den ukrainske vir­kelighed efter den 24. februar 2022: Sange, der venter på musikken, beskriver krigens realiteter og er blevet brudt op i individuelle kom­positioner, der fortæller om mod og dets nuancer – såsom beslutnin­gen om at flygte fra krig eller forsvare sig mod den; Refleksioner om­kring det 20. århundrede og råd fra de personer, der har gennemlevet situationen; Beskrivelser af kl. 5 om morgenen, som er russernes fore­trukne tidspunkt for at affyre missiler mod Ukraine på; Den daglige rutine af navneopråb som budbringere står for; Fotografiske beviser for virkeligheden, der kan findes i smartphones hukommelser, da virke­ligheden måske snart forsvinder; Tidsregistreringer under et missil-angreb; Drømme om livet efter (krigen).

Performative læsninger om krigens realiteter

Teksten vil blive læst op på både ukrainsk og dansk af henholdsvis den ukrainske skuespillerinde, Mariya Samoylenk, som i øjeblikket er bosat i Ringkøbing og skuespiller Malin Rømer Brolin-Tani. Søs Banke fra Nordisk Teaterlaboratorium er instruktør.

Performancen er for et publikum over 12 år.

 

 

14.sep. Holstebro Bibliotek
15.sep. Lemvig Musikskole
19.sep. Struer Bibliotek
20.sep. Skive Bibliotek
21.sep. Varde Bibliotek
22.sep. Ikast Bibliotek
26.sep. Herning Bibliotek
27.sep. Ringkøbing Bibliotek
29.sep. Bystuen i Vinderup