Poesi på en torsdag, 10. oktober

date

10. October 2019

time

20:00

location

Knudsens
Nørregade 40
7500 Holstebro, Denmark

see map

Ticket

Månedens digtere er: Skriftkollektivet Blod Måne Søndag

Et kollektiv andet med poesi

Det fantastiske skriftkollektiv BMS – Blod Søndag Måne er oktober måneds digterkollektiv på Poesi på en torsdag

BMS er et skriftkollektiv. BMS står for blod, måne, søndag. BMS består af Dorte Limkilde, Mette Kierstein, Ronja Johansen og Fine Gråbøl. BMS udforsker en kollektiv stemme som en performance, en korrespondance og en politisk modstand. BMS drives af kræfter som det inkluderende, det omfavnende og det forkerte. BMS udgav i april 2016 egenhændigt værket Manifestation!, som er en fysisk bog og et råbekor.

 

I efteråret 2018 udkom Knoglemarv lavendel på forlaget Arena, hvor Politiken bl.a. skrev: “Mest af alt er jeg lykkelig for BMS’ digte, fordi de yder modstand, hævder kollektivet og stritter imod gældende normer” og gav bogen fem hjerter.

 

BMS var i foråret 2019 indstillet til en pris i kategorien ”Årets litterære talent” ved uddelingen af Blixen Prisen.

 

Et udvalg af oplæsninger, BMS har lavet:

Louisiana Literature, Louisiana, Humlebæk (august 2019)

Blod Måne Søndag på Trappen, Politikens Boghal, København (februar 2019)

Digte & Lyd, Store Vega, København (oktober 2018)

Litteraturfestivalen Lyse Nætter, Møllegade, København (september 2018)

Krabbesholm litteraturfestival, Krabbesholm Højskole, Skive (november 2017)

Knife Festival, Pumpehuset, København (september 2017)

Honeyland Festival, Bornholm, Allinge (august 2017).

 

Link til program om BMS på radio 24/7: https://www.24syv.dk/programmer/poesibogen/49542324/blod-mane-sondag-knoglemarv?start=0

 

BILLETTER kan købes ved indgang og via dette link

 

Andre indslag

Odin Teatrets Husorkester med Rina Skeel, sang, Jan Ferslev og Gonzalo Hernandez, guitar og Pelle Henningsen, bas, tager sig af den musikalske underholdning. Den kendte ”holstebroer, der læser et par af sine yndlingsdigte”, er lederen af Kunst- og Kulturcentret Tuskær, Lise Faurschou Hastrup, Gerd Schmidt Nielsen læser sit lyriske essay om aftenens digterkollektiv. Vinderen af ”Månedens digt” afsløres. Oplæsning af Omar Khajjâm digte på farsi samt salg af et stort udbud af alverdens lyrik fra Arnold Busck i Holstebro til tilfredsstillende lave priser.

 

 

Poesi på en torsdag er et lyrikarrangement, hvor publikum i Holstebro, og fra andre steder, kan møde dansk eller udenlandsk poesi live. Tre gange i foråret - februar, marts, april - og tre gange i efteråret - september, oktober, november - hver gang den første torsdag i måneden - inviteres en dansk - eller udenlandsk - digter til oplæsning af egne digte på Poesi på en torsdag.

I forbindelse med oplæsningen finder en række andre aktiviteter sted. Der er oplæsning af Månedens digt, optræden med Odin Teatrets Husorkester og andre orkestre og musikere, salg af danske digtsamlinger til poetisk favorable priser, oplæsning af Omar Khajjâms Rubâijâtpå farsi og andre sprog, oplæsning af kendt holstebroers yndlingsdigte, det lyriske essay om aftenens digter og ikke mindst udskænkning af månedens vin.

Poesi på en torsdag foregår på Knudsens, en nyrestaureret teatersal på gågaden midt i Holstebro. Arrangementet flyttes i få tilfælde til en anden adresse i Holstebro.

Poesi på en torsdag er  arrangeret af Odin Teatret i samarbejde med Holstebro Gymnasium & HF, Holstebro Bibliotek, Musikteatret, Arnold Busck Boghandel, Uddannelsescenter Holstebro og Holstebro Kunstmuseum. Arrangementet er støttet af Holstebro Kommune og Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

MÅNEDENS DIGT


Send det bedste fra skrivebordsskuffen og deltag i konkurrencen om månedens digt.
Det udvalgte digt vil blive læst op under arrangementet.
 
Send det senest dagen før arrangementet til:
Ulrik Skeel - Odin Teatret, Særkærparken 144,
7500 Holstebro
mærket månedens digt
eller til ulrik.skeel@odinteatret.dk