En skikkelse, som ikke kan dø

En letsindig forestilling om
Mr. Peanut – Døden – hvis erindring er en film.

Tilegnet
Marco Donati, Mette Jensen og Velda Noli

 

Døden er svinget på vejen. At dø er alene ikke at blive set.
Jorden er lavet af himmel. Ingen fór nogensinde vild.
Alt er sandhed og overgang.

Fernando Pessoa

Kærligheden og Døden er de yderste erfaringer i vores liv. De omfavner hinanden og minder os om, at digterne kalder højdepunktet i den kødelige omfavnelse for ’den lille død’.

Så hvorfor frygter vi Døden? Vi kan stræbe efter at drive den ud, men den afventer tålmodigt vores sidste handling og ord.

Hvor bor Døden, når vi ikke ser den? I os selv? Er vores krop dens krop? I hvilke fremtrædelser og former viser den sig for os? Kan Døden forføre os? Få os til at le? Kan Døden blive forelsket og få os til at blive forelskede? Kan Døden være ophav til et barn? Hvilken sandhed opstår, når vi møder den?

Teater er syn: En forestilling stræber efter at vise det usynlige. En skikkelse, som ikke kan dø fremstiller og får Mr. Peanuts fødsler, eventyr, dødsfald og genopstandelser til at materialisere sig, Mr. Peanut, skikkelsen med et dødningehoved, som har været med i Odin Teatrets forestillinger i mere end 40 år. Ofte i hovedrollen.

Forestillingen er skuespillerens kærlighedserklæring til den skikkelse, som hun har givet liv til. I larmende gader og stille rum afslører Julia Varley Mr. Peanuts mange groteske og forbavsende inkarnationer, som har ledsaget hende på hendes rejse rundt på denne planet.

Teaterscener og filmsekvenser skiftes til at fremkalde begivenheder fra fortiden og forestille sig den fremtidige virkelighed, som venter os. Essensen i denne virkelighed er en modsætningernes dans, hvor smerte og fravær omfatter ømhed, poesi og genskabelse.

Jeg er ikke langt væk, jeg er på den anden side, lige rundt om hjørnet.
Alt er godt.
Græd ikke, hvis du elsker mig: Dit smil er min fred.

Henry Scott Holland

FORESTILLING

Skuespiller: Julia Varley

Film: Claudio Coloberti

Instrueret af: Eugenio Barba

Varighed: 

Premiere: Holstebro, 29. november 2019

 

Materialer for arrangører & pressen

Døden præsenterer Mr Peanut, en figur, som igennem 50 år har deltaget i mange af Odin Teatrets forestillinger. 

Mr Peanut afslører sin hemmelighed: Hun/han kan ikke dø, kun skifte form. Hun/han gennemgår en række mutationer gennem danse, digte, fotos og film, hvor møder, rejser, eventyr og et langt livs landskaber bliver levende igen.

Video og fotos fra Odin Teatrets Arkiv af: Tommy Bay, Fiora Bemporad, Claudio Coloberti, Exe Christoffersen, Chiara Crupi, Tony D’Urso, John Dinesen, Francesco Galli, Edgar House, Torben Huss, Else Marie Laukvik, Egidio Luisi, Jan Rüsz, Rina Skeel, Peter Sykes, Torgeir Wethal