Pagliacci

date

28. februar 2018

time

16:00

location

Odin Teatret
Særkærparken 144
7500 Holstebro
Denmark

see map

Ticket

Kr. 120 / 60

Linee Libere fra Rom tager afsæt i klassisk opera for at sætte fokus på en moderne problematik

Linee Libere er navnet på en ung, italiensk teatergruppe fra Rom, som i en måned har været i residens på Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret med henblik på at færdiggøre arbejdet med sin nye forestilling, Pagliacci (Gøglere). Stykket har hentet inspiration i en verdensberømt opera af samme navn af den italienske 1800-tals komponist, Ruggero Leoncavallo.

Resultatet af dette arbejde præsenterer gruppen i Holstebro onsdag den 28. februar kl. 16.00på Odin Teatret. Det drejer sig om fysisk teater, så sproget, der er italiensk, begrænser ikke. Og selvom Teatro Linees forestilling tager udgangspunkt i en operalibretto, er den rendyrket teater og følger sine egne spor snarere end handlingsgangen i forlægget.

Vi præsenteres i stykket for en trup af gøglere, omstrejfende skuespillere, fattige rejsende, imellem hvilke en sygelig misundelse florerer. Men på scenen føler de sig fri for deres frustrationer og oplever, at de kan udtrykke deres inderste væsen.

Det er, som om de er skuespillere uden for tiden. Det eneste, de ejer, er en stor sæk, hvori de har deres rekvisitter og deres ejendele, som de slæber rundt med på ryggen for at sælge deres forestillinger. Om natten trækker de et lagen frem, som de kan sove på. Om dagen forvandler det sig til en himmel over scenen, hvor de optræder.

Samtidigt med, at stykket handler om fiktive gøgleres gøren og laden, henviser det til en problematik, der i disse år i Italien synes at blive mere og mere alvorlig: Det stigende antal unge, som slår hinanden ihjel. Ofte i forbindelse med forsmået kærlighed og jalousi, hvilket også er temaet hos Leoncavallo. Spørgsmålet er, om det meget store forbrug af tv-serier har en finger med i spillet i denne ulykkelige udvikling?

Imiterer de unge, hvad de oplever på tv-skærmene? Forfører rå vold, udført at smukke skuespillere, dem til at forveksle fiktion med virkelighed og til at tro, at de er optrædende i flotte spændingsfilm?

Linee Libere blev grundlagt i 2015 af Irene Di Lelio, som er teatrets leder og instruktør. Seks skuespillere og to live-musikere medvirker i stykket. Pagliacci er i dag næsten den eneste opera af Leoncavallo, som stadig opføres.

Foto: Caterina Valletti

BILLETTER 

Reservation: 

+45. 9742 4777, Man - Fre mellem 9.00 - 15.00

Email: odin@odinteatret.dk

Reserverede billetter afhentes 15 min. før forestillingen begynder

Accepted Cards: VISA, VISA Electron, Mastercard, American Express, Maestro a.o.