En soloforestilling af Kata Juhasz, ungarsk danser, koreograf og medskaber af Kunstpartiets projekt Kunst på opkald
”Jeg blev født i det år, da Danmark, Irland og Storbritannien blev medlemmer af EEC. Jeg blev uddannet læge i Budapest, men jeg besluttede mig for at danse, fordi kunstens kald var stærkere. Jeg blev solodanser i et fransk-ungarsk kompagni, da Ungarn blev medlem af EU i 2004, og vi følte os som genfødt.
Derefter var jeg vidne til, at mange af mine landsmænd erklærede deres uafhængighed ved at forlade Ungarn af politiske årsager og flytte til Tyskland eller for manges vedkommende til England. Dernæst var jeg vidne til, at mange britiske borgere erklærede deres vilje til at blive uafhængige ved at forlade EU. Så jeg besluttede mig for at vende tilbage til min oprindelige profession lægegerningen for at bevare min uafhængighed og hjælpe til med de europæiske borgeres helbred…”
Denne forestilling, som er artikuleret i verbal tale og samtidige, fysiske bevægelser, er en ironisk, men ærlig selvreflektion og et personligt opgør med visse historiske syn på mulighederne for en autentisk kunstner, som er villig til at bevare sin uafhængighed i et politiseret miljø om de skiftende grænser i EU.
Kata Juhasz er en kunstner, som altid kan overraske sit publikum med sine unikke måder at skabe kreativ legesyge på. Hendes skarpe og dog følsomme tilgang forsikrer, at virkelig tunge og seriøse emner bliver berørt med klarhed og flair. Og hvad mere kunne være en god grund til at gå hen og se godt teater?”
Szinház – det vigtigste månedlige tidsskrift for anmeldelse af kunst i Ungarn.
Den første amerikanske udgave af Erklæring om Uafhængighed blev skabt i rammen af Philadelphia Dance Projects bilaterale udvekslingsprogram og var inspireret af byen, hvor Erklæring om Uafhængighed – stiftelsesdokumentet i USA – blev offentliggjort i 1776.