Op på hesten igen!

date

10. april 2019

time

19:00

location

Odin Teatret
Særkærparken 144
7500 Holstebro
Denmark

see map

Ticket

Kr 120 / 60

”Når jeg er allerlængst nede, kommer jeg altid til at grine af det.”
Sådan siger skuespiller Lene Poulsen, der i 80'erne blev landskendt som Sanne i tv-serien, Een stor familie, og som siden har spillet flere hundrede roller på teater, film og tv – og som også har kæmpet sig igennem som omrejsende underviser, telefonsælger og konferencier på hestemesser.

I foredraget beskriver hun sine livtag med skæbnen, for det har ikke altid været lige nemt, men Lene Poulsen har hele vejen igennem kæmpet for at udvikle sin værdighed og gøde det gode humør.

”Jeg føler, at jeg er lidt af en mælkebøtte. Man kan smække asfalt hen over mig – og jeg finder alligevel en vej ud i lyset,” siger hun.

Lene Poulsen har brugt sit fag til at komme ind og ud blandt mennesker i vidt forskellige miljøer. Derfor er det også et tidsbillede på en initiativrig ung kvinde, som - nærmest - kom ind med firetoget fra Jylland, slog rødder i København og stadig, nu som 60-årig, blomstrer indeni.

Andre siger om foredraget:

Det er sjovt, underfundigt og dybt rørende, at høre hende fortælle. Hun er et livstykke, og hun har en særlig evne til at være nærværende med os alle sammen, når hun står på en scene.”

Historier med musik fra forestillingen af samme navn med Lene Poulsen, akkompagneret af saxofonisten, Søren Siegumfeldt, begge København

Lene Poulsen har tidligere spillet på Odin Teatret med sit eget Teater Guld. 

Læs mere her: www.lenepoulsen.dk

BILLETTER Kr. 120
Studerende, pensionister samt grupper på 10+: Kr. 60

Billetter kan bestilles på tlf. 9742 4777
Hverdage mellem 9-15
Email: odin@odinteatret.dk

Reserverede billetter afhentes 15 min. før forestillingen begynder