The Deaf Man's House - Premiere

period

21. - 23. nov 2019

time

20.00 hrs. 21 Nov. Performance
19.00 hrs. 22 Nov. Conversations
20.00 hrs. 23 Nov. Performance

location

Studio Ramli Hassan
8A, Jalan Tepian Tunku, Taman Tunku,
50480 Kuala Lumpur, Wilayah Persekutuan Kuala Lumpur, Malaysia

see map

Ticket

RM 150 / 50 (see below)

Den døves hus

En capriccio om Goya

Vi er i Bordeaux, i en døv mands hus, Francisco Goya. Det er hans sidste nat. Hans elskerinde i mere end 30 år, den livlige Leocadia Zorilla, slipper sin fantasi og sine erindringer løs.

 

Francisco Goya (1746 – 1828) er betragtet som den vigtigste spanske maler og gravør i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede. Gennem sin lange karriere var han en engageret kommentator til og krønikeskriver af sin tid. Han døde i eksil i Bordeaux i Frankrig.

FORESTILLING

Skuespillere: Else Marie Laukvik, Rina Skeel, Frans Winther

Tekst: Else Marie Laukvik, Eugenio Barba
Scenografi: Else Marie Laukvik, Rina Skeel
Scenografisk konsulent: Jan de Neergaard
Instruktørassistent: Rina Skeel
Instruktør: Eugenio Barba

Varighed: 
Sprog: 

Produceret af:
Masakini Theatre (Kuala Lumpur, Malaysia),
Nordisk Teaterlaboratorium / Odin Teatret (Holstebro, Danmark), 2019

Billetter

RM 150
Forestilling 21. nov. kl. 20.00 
Inkl. middag kl. 19.00

RM 50
I samtale med skuespillerne 22. nov. kl 19.00  

RM 50
Forestilling 23. nov. kl. 20.00 

Ønskes et bord til 8 enten d. 21. eller 23. november, så ring venligst på +60 012 3131733 eller reserver via www.theatreantics.com. 

Arrangør & kontakt

Massakini Theatre Company
Kuala Lumpur
Malaysia

www.masakinitheatre.com.my

 

Støttet af Den Danske Ambassade i Kuala Lumpur.

EN TEATERCAPRICCIO

Den døves hus er en teaterforestillings-capriccio om den spanske maler Francisco Goyas (1746-1828) biografi og værker. Goyas liv udfoldede sig under den politiske turbulens i Europa i slutningen af det 18. århundrede med oplysningstid, romantik, inkvisition og den franske revolution. Han levede i en verden af erotik, eksil og fysisk handicap på grund af den totale døvhed, som ramte ham som 46 årig.

Capriccioen er en kunstgenre, der udviklede sig inden for musik, arkitektur og maleri i det 16. århundrede. Den tyske komponist Michael Praetorius (1571 – 1621) kaldte den ”en slags improviseret fantasi, der glider fra det ene tema til det andet”. J. S. Bach (1685 – 1750) kaldte en komposition ’Capriccio’, hvor de forskellige dele var sat frit sammen for at udtrykke længsel efter hans fjerntlevende bror. Særligt værdsat var de ”24 Capricci” af Niccolò Paganini, som inspirerede Liszt, men også dem, der var komponeret af Beethoven og Mendelssohn.

Inden for arkitektur er capriccioen ”en beskuers blændværk”. Den er et ekstravagant bygningsværk, som snarere er fremstillet som et kunstnerisk udtryk end af praktiske grunde. Bygningen har intet andet formål end at være et ornamenteret objekt, bestilt og skabt til ren nydelse.

Inden for malerkunsten blev betegnelsen capriccio givet til tegninger, der var baseret på ren fantasi og befandt sig fjernt fra tidens dominerende temaer. Kunstnere som Callot, Piranesi, Tiepolo, Watteau, Guardi og Goya gjorde denne måde at afbilde virkeligheden på berømt. I det 18. århundredes venetianske maleri bliver capriccioen kunsten at komponere et landskab gennem en fri kombination af virkelige og forestillede arkitektoniske bygningsdele, ruiner fra antikken sat sammen med elementer fra samtiden.

Den døves hus er en teatercapriccio om Goya: en lang række temaer, som skuespilleren med sin kunst transformerer til en strøm af fysisk forfald og kreativ vitalitet, begær efter prestige, formøbling af rigdom, selviskhed, opfindsomhed, lidenskab og frivolitet. Et kalejdoskop af billeder, situationer og tanker, som diskuterer indbydes i et forsøg på at nærme sig Skønhedens og Livets mysterium, hvis ubarmhjertige sandhed tramper hånligt henover de døde.

Eugenio Barba