07. november 2017

Teater & kultur - for børn. Et samarbejde mellem DTA og Nordisk Teaterlaboratorium/Odin Teatret

System.String[]

I 2018 kan børn i Holstebro gå til teaterworkshops og til faste undervisningsforløb, når Dansk Talentakademi og Nordisk Teaterlaboratorium-Odin Teatret starter et helt nyt samarbejdsprojekt.

Vi brænder for at give børn mulighed for at udforske teater og skuespil og rammer for kreativ udfoldelse, hvor alle kan være med. Derfor tilbyder vi undervisningsforløb og workshops for små og store børn fra februar 2018. Børnene får en fast underviser, men skal også møde mange af de internationale skuespillere og kunstnere, der besøger Dansk Talentakademi og Nordisk Teaterlaboratorium-Odin Teatret.

Projektet er ved at tage form og kommer muligvis til at rumme tilbud indenfor flere kulturgrene. De første forløb starter i februar 2018 og ser foreløbigt således ud:

Teater & Drama - Hold 1: drenge og piger fra 7 - 9 år: tirsdag kl. 16.00 - 17.15

Teater & Drama - Hold 2: drenge og piger fra 10 - 13 år. tirsdage kl. 18.00 - 19.30


Yderligere information findes her på siden i december måned.

Tilmeld dig vores nyhedsmail og forbliv opdateret med workshops og undervisningsforløb her »

 

Teaterweekend for børn

Som en smagsprøve på forårets teaterforløb før børn, inviterer vi på Teaterweekend for børn på Odin Teatret, Særkærparken 144 i Holstebro d.25.-26. november 2017. Det er gratis og der er noget for alle aldre, men vi har begrænset deltagerpladser, så tilmeld dig i god tid! 

SANDKASSEN I REGNVEJR

Lørdag d. 25. november 2017. Fra kl. 09.30 - 12.00
Alder: 4 - 8 år.

Kan sandkornene i sandkassen huske deres tid på bunden af havet? Hvad laver en frø midt på det åbne hav? Mød Frøen, Skildpadden og skuespiller Mia Theil Have, som er igang med at lave børneteaterforestillingen Sandkassen i Regnvejr. De laver en lille workshop for børn, der har lyst til at være med til at fortælle en historie, skabe billeder og lege. Hvert barn skal medbringe et lille stykke natur eller en genbrugsting. Forældre er velkomne (skal ikke tilmeldes).

NB: Din tilmelding er bindende: det er gratis at deltage, men udebliver du, koster det 50 kr.

Tilmeld dig her: 

place2book - Sandkassen i regnvejr

VOLAPYK OG GAKKEDE GANGARTER

Lørdag d. 25. november 2017. Fra kl. 15.00 - 17.00.
Alder: 7 - 10 år 

Kan du tale volakpyk, lave grimasser og gå gakkede gangarter? Så kom med, når vi slipper fantasien fri og leger teaterlege i teatersalen. Først varmer vi op med øvelser for både krop og stemme, og så laver vi grupper, som får opgaver, der skal løses med fantasi og godt samarbejde. Vi skal også improvisere og se, hvad der sker, når ingenting rigtig er planlagt. Og så skal vi grine, lytte og stå alene og sammen på scenegulvet foran de andre.

NB: Din tilmelding er bindende: det er gratis at deltage, men udebliver du, koster det 50 kr.

Tilmeld dig her: 

place2book - Volapyk og gakkede gangarter

MASKETEATER

Søndag d. 26. november 2017. Fra kl 14.00 - 16.00.
Alder: 11 - 13 år 

Teater med masker! Alle får lov at låne en teatermaske og sammen arbejder vi med at få opbygget nogle ganske særlige figurer og ser, hvad der sker, når de møder hinanden på scenen. Måske får vi lavet en lille historie, som forældre og venner kan se kl. 16.00. Under alle omstændigheder får vi rystet godt op i vores fantasi og løsriver både det indre legebarn og den indre skuespiller. Og så kommer vi nok også til at grine en hel del...

NB: din tilmelding er bindende: det er gratis at deltage, men udebliver du, koster det 50 kr.

Tilmeld dig her:

place2book.com - Masketeater