Blomster til Torgeir

Kan sorg blive et lys?

Kan sorg blive et lys, der leder vores vej gennem livet?

I 2010 mistede jeg min arbejds- og livspartner, gennem mange år.

Tabet af én, man har kær, har to ansigter: sorg og taknemmelighed.

Glæden, som har fyldt mit liv i så mange år i hans selskab, skinner gennem sorgen og gør den gennemsigtig. Der er ingen kur mod sorg. Man må lære at leve med den som med en kronisk sygdom. Jeg er ikke den samme, som jeg var før Torgeir døde - og jeg vil aldrig blive det. Men jeg er stadig i stand til at synge og smile mens jeg føler tilstedeværelsen af hans fravær, der altid vil følge mine skridt.

Det siges, at man dør to gange. Den anden gang er, når man bliver glemt.

Jeg ønsker ikke, at Torgeir skal glemmes.


Torgeir blev født i Oslo, Norge i 1947, og opdagede teatrets verden på sin skoles dramahold da han var otte. Han var bare 11, da han begyndte at tjene penge ved at optræde på en traditionel scene og 17 da han mødte Eugenio Barba og dermed blev en af Odin Teatrets grundlæggere. Som nittenårig flyttede han sammen med Barba og det lille ensemble fra Norge til Danmark. Her boede og arbejdede han, kun afbrudt af teatrets mange internationale turneer, til sin død 27. juni 2010. Han blev 63 år.

Torgeir deltog i prøverne på Odin Teatrets ensembleforestilling Det kroniske liv, indtil en måned før han gik bort. Hans nærvær på scenen var unikt, og jeg har savnet det lige siden. Det er grunden til, at jeg har villet hylde ham med en forestilling.

Blomster til en stor skuespiller.
Blomster til et stort menneske.
Blomster til Torgeir.

 

FORESTILLING

Af og med Roberta Carreri

Scenografi, Video og Lys Design: Stefano di Buduo

En Roberta Carreri & Nordisk Teaterlaboratorium ko-produktion (2020)

Læs mere om Roberta Carreri 

Læs mere om Torgeir Wethal

Premiere: 7. november 2020
i Holstebro, Danmark

 

Fotogalleri

Trailer

Materialer til arrangører & pressen