21. October 2021

ApeCar Theatre Stage - Greetings from a Summer Tour 2021 

I sidste uge optrådte Váli Theatre Lab deres sidste forestilling i denne sæson af ApeCar Theatre Stage. Projektet var en kæmpe succes, og ApeCar har i perioden fra juli til september, rejst rundt i Holstebro Kommune med to af deres forestillinger: “Vintage Amore” og “De Magiske Rejsende.” 

Valerio Peroni og Alice Occhiali har kørt 1100 km, og har optrådt 60 gange. De har været i flere forskellige institutioner, såsom: skoler, børnehaver, plejehjem, plejeboliger, biblioteker, dagtilbud, og boligtilbud. 

De har også optrådt i forskellige offentlige rum, såsom: bytorve, gader, gårdspladser, parker og havne, og har mødt et blandet publikum bestående af alle aldre, etniciteter og sociale lag, og nået op til 2.000 folk af gangen. 

Dette ville ikke have været muligt uden støtte fra: 

- Kulturministeriet- Slots og Kulturstyrelsen "100 dage med kultur og idræt" - Holstebro Kommune - TMP.  

Vi ser frem til næste sæson! 

 

Nedenfor kan du læse noget af det feedback modtaget, efter at ApeCar Thetre Stage har været på besøg: 

DE MAGISKE REJSENDE

Vi takker jer, for en fantastisk oplevelse, både for børn og voksne.
Børnene var meget optaget af forestillingen og de grinede højlydt.
Efterfølgende har de snakket meget om jer.
Som en dreng på 4 år sagde ”Hvis jeg kunne skrive til dem, så vil jeg spørge dem og de vil komme hos os igen”

Børnehuset Kærnen

Vi har idag haft den store fornøjelse at have besøg af “De magiske rejsende” og Alice og Valerio. Det var så fin en forestilling hvor Alice og Valerio med deres humor, sang og musik formådede at fange børnene 100%. Der blev grint og klappet til den helt store guldmedalje. Tusind tak.

Skovbørnehaven Myretuen

Tusind tak for besøget i dag. Vores børn blev virkelig underholdt og havde det så sjovt.
Det var en god måde i havde arrangeret det hele på, så alle kom tæt på uden at blive bange. I havde et fantastisk humør og med det italienske ind over blev det en kæmpe oplevelse tak for det.

Vinderup skole SFO

Tak for en underholdende teater forestilling i Vinderup.
I fangede børnenes opmærksomhed fra start og i underholdte både børn og voksne på en rigtig sjov måde – alle var fokuseret på jer under hele stykket. Samtidigt med at blive underholdt så lærte de også om italien og italienske ord. På denne måde fik de også en kulturel oplevelse som var rigtig god.
Tusind tak fra alle børn og voksne i Vinderup Børnehus. Vi håber at få en invitation fra jer en anden god gang.

Vinderup Børnehus

Det var en udsøgt fornøjelse, at opleve et teater i det fri
Det var fantastisk med de rekvisitter de havde til rådighed, til at lave en forestilling der både gav mening og var sjov på samme tid
De var gode til at inddrage børnene i forestillingen, og børnene syntes det var vildt sjovt
Børnene har snakket meget om forestillingen efterfølgende, og de (og vi voksne) vil meget gerne se flere af den slags forestillinger
Det var et brag af en kultur indsprøjtning, som vi sent vil glemme
De to skuespillere var utrolig søde og høflige, og det hele lykkedes så fantastisk 
Vi er meget overvældede og glæder os til flere af disse små forestillinger - Den var af en varighed, som børnene sagtens kunne rumme og overskue

Børnehaven Vimmerby

VINTAGE AMORE

Borgerne var meget optaget af forestillingen, som var fyldt med fest og humør.
God energi og musik, tydeligt kropssprog, som gjorde det nemt at følge med i historien og gjorde det til en tydelig fortælling.
Der var både noget at se, høre, føle og med skøn musik og meget bevægelse.
God inddragelse af publikum, fængende optrædende, sjovt.
Forestillingen levede videre dagene efter, hvor borgerne fortalte det til de borgere som ikke havde set forestillingen.
Det virkede rigtig godt, at der var mange følelser, som blev udtrykt – følelser som alle mennesker kender til og kan forholde sig til.
Varigheden var perfekt til vores borgere.
Det var en fest i hverdagen – flot.
Efter forestillingen var der forskellige udtagelser fra borgerne i Holstebro Seniorhus:
”Det var alletiders”
”Sikke en energi de havde, de sprang op og ned ad vognen”
”Der blev drukket kaffe af bedstemors gamle kopper”
”Det var rigtig godt musik”
”De var rigtig sjove”
”Det var en flot og sjov entre”
Samtale mellem 4 borgere:
1. borger spørger: ”Var de kærester?”
2. borger siger: ”Ja det var de”
3. borger siger: ”Jamen, hun (Alice) blev min kæreste under forestillingen”
4. borger siger: ”Man kan godt have flere kærester” Alle borgerne griner.

Birkehuset og Holstebro Seniorhus

Allerførst- tusind tak for en god forestilling i fredags på Rådgivningscenter Montagen. Det var rigtig hyggeligt at i kom forbi og gav en lille forestilling. Jeg har fået lidt feed back fra vores borgere.
De skriver:
”meget morsomt :) Passer godt til det danske humør, skøn påklædning – mimik og dans”
”Det var en underholdende indslag- Det gjorde ikke så meget at de ikke snakkede så meget dansk, for man forstod godt, hvor de ville hen. Et fint og anderledes indslag”
” Super oplevelse. God underholdning og fest at deltage i showet. Morsomt og rigtig god præstation.
”En god oplevelse, skønt at de tager publikum med. Man forstod faktisk mening med det hele”

Rådgivningscenter Montagen

Fotos: Stefania Bagnoli