17. September 2018

Work-in-Progress CPH opfører forestilling for 9.-10. klasser på Odin Teatret

Work in Progress CPH inviterer 9.-10. klasser og ungdomsuddannelser i teatret helt gratis for at se forestillingen blottet i perioden 17.-21. september 2018.
Derefter deltager de i en workshop om grænsesætning og samtykke på en nærliggende skole.

Forestillingerne på Odin Teatret er en del af en landsdækkende indsats, hvor Work in Progress CPH inviterer i alt 1800 unge ind og se blottet samt deltage i workshoppen. Forestillingen afvikles 6 forskellige steder i Danmark.

Læs mere www.workinprogresscph.com/blottet/

Hvad stiller man op med et menneske, hvis selvforståelse er flået itu?
Og hvordan kommer man ud på den anden side?

blottet handler om voldtægt fra ofrets perspektiv og er baseret på forfatterens egen oplevelse. Alle er enige om at overgreb er forkert, men hvordan er det egentligt at være det menneske, som udsættes for et overgreb?

Følg et menneske fra det øjeblik overgrebet finder sted og 25 år frem. I mødet med politi, retsmedicinsk, familie, venner, og videre ud i verden, på vej til fest og til det første kys, og til man er ovre det. Eller … er man nogen sinde helt ovre det?

Medvirkende:
Ditte Maria le-Fevre
Maria Aarup-Sørensen
Iris Thomsen

Tekst og iscenesættelse: Iben H. Philipsen
Lys: Esben Stenhouwer
Lyd: Maiken Vibe Bauer
Fotograf: Foto 1-5: www.michelleberg.dk Foto 6: Pritia Taskinen
Grafiker: Anne Mousten

Teksterne udgives i forbindelse med forestillingen.

Forestillingen er støttet af Offerfonden, Spar Nord Fonden og Ottarfonden.