06. September 2018

Serendipitetens rum - Odin Teatrets laboratorium

Kunsten at finde noget, man ikke søger

Serendipitet er et tilsyneladende lykketræf, hvor man finder noget andet end det, man søger efter. For Odin Teatret er serendipitet en særlig fremgangsmåde eller metode i den kreative proces. Teatrets historie kan ses som en fortælling om de tilfældige serendipitetiske fund, som danner et mønster både kunstnerisk, geografisk, forskningsmæssigt og som læringsomveje.

En historisk gennemgang af Odin Teatret og en diskussion af de metoder, teatret har benyttet sig af, og teorierne bag, undervejs til de epokegørende forestillinger, teatret har opført i Danmark og over hele verden.

Serendipitetens rum
- Odin Teatrets laboratorium.
Kunsten at finde noget, man ikke søger
,
af 
Tatiana Chemi og Erik Exe Christoffersen

Udkommer d. 6. september 2018

På dansk. Forlaget Klim. 292 sider, ill. Kr. 298

Se mere på Forlaget Klim

Tatiana Chemi er lektor ved Institut for Læring og Filosofi (HUM) på Aalborg Universitet, forsker og skriver om bøger om kunstneriske læreprocesser og kreativitet.

Erik Exe Christoffersen er lektor ved Dramaturgi, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet og har skrevet flere bøger om teater og dramaturgi.

Serendipitet er et underligt begreb; næsten irriterende og forstyrrende. Men på grund af dets mærkværdighed og fremmedhed vækker det også en nysgerrighed. Dertil kommer, at begrebet har en god klang og rytme. På dansk svarer det til begrebet lykketræf eller slumtræf: en gunstig tilfældighed. 
Begrebet blev skabt af Horace Walpole, som i 1754 forklarede i et brev til sin ven Horace Mann. Walpole var kommet i tanke om et eventyr om tre prinser fra Serendip (nuværende Sri Lanka), som af deres fader blev sendt ud for at lære noget, som de mest kyndige læremestre ikke kunne lære dem: de skulle lære at skabe nye betydninger, som de slet ikke søgte efter. Denne obstruktion i forhold til, hvad de havde lært, betød, at de skulle sætte spor og tegn sammen i et mønster ud fra omhyggelige og skarpsindige iagttagelser. Der var ingen facitliste for deres læring i modsætning til tidligere.
Rejsen blev en metafor for en uventet og overraskende læring, som bragte prinserne ud af deres fortrolige sikkerhed og nødvendiggjorde en intens sansning og empatisk indlevelse i handlinger og tegn i landskabet. Begrebet serendipitet dækker den læring, som rejsen skaber med den indbyggede risiko for at tilfældighedernes indgreb, fejlfortolkninger og misforståelser og de uventede fund, som rejsens usikkerhed medfører.