23. November 2020

The Five Continents of Theatre - REVIEW

THE FIVE CONTINENTS OF THEATRE
Fakta og sagn om skuespillerens materielle kultur.
Af Eugenio Barba og Nicola Savarese

På engelsk. Brill Sense, Leiden, Boston, USA 2019. 411 sider, illus.
Udgivelsesdato: 11. februar 2019
ISBN: 978-90-04-39293-9 (kan bestilles her)

Anmeldelse af Lise Sofie Houe er dramaturg og PhD studerende ved Institut for Kommunikation og Kultur, afdeling for Dramaturgi og Musikvidenskab ved Aarhus Universitet.
Kilde: The Five Continents of Theatre – Peripeti

“The only true voyage, the only fountain of youth, would be not to go toward new landscapes, but to have other eyes, to see the universe with the eyes of another, of a hundred others. To see the hundred universes that each person sees, that each person is.”

Med disse ord dedikerer bogens forfattere, historiker Professor Nicola Savarese og instruktør Eugenio Barba, Odin Teatret dette omfattende værk til en imaginær ung, boliviansk skuespiller der, tørstig efter viden, retfærdighed og sandhed, efter sigende har ageret de to forfatteres rejsekammerat i tilblivelsen af bogen. Denne rejse startede i 1996 og værket er tænkt som en efterkommer til den stadig aktuelle ”A Dictionary of Theatre Anthropology. The Secret Art of the Performer”. Sidstnævnte udkom i 1983, og er siden blevet oversat til adskillige sprog hvoraf den nyeste er publiceret i 2017. Dengang trådte teaterhistorikeren Savarese ind i instruktøren og forfatteren Barbas begreb om teaterantropologi, og denne gang er det Barba der gæster historien. The Five Continents of Theatre blev publiceret på italiensk (2017), og er siden oversat til rumænsk (2018) og engelsk (2019). Udover de to hovedforfattere bidrager yderligere 21 forfattere til tekst og billedmateriale.

Jeg må på ærligste vis beundre denne bolivianske skuespiller, der har kunnet dykke med ned i de to forfatteres lidenskabelige samtaler, videns udveksling og filosoferen over skuespillerens materielle kultur. For dette er et værk, som vejer tungt både vidensmæssigt og rent fysisk. Det ligner ved første øjekast en mellemting mellem et leksikon og Brockett & Hildys ”History of the Theatre”, men er hverken eller. Dog er den dokumentarisk i den forstand, at den kortlægger udvalgte, og for forfatterne, relevante hændelser, steder, ting og personer, samt traditioner, myter og metoder, som har haft og stadig har betydning for hvad der i bogen betegnes som ’skuespillerens materielle kultur’. Dette gøres via et imponerende billedmateriale og tekster i flere forskellige genrer som i læsningen popper op som abrupte landskaber, som man hverken kan eller skal vige udenom, men i stedet må tune sig ind på, på bedst mulig vis. Læseflowet bliver på denne måde konstant brudt og man tvinges derfor også til at forholde sig til, hvordan de nævnte fem kontinenter taler ind i hinandens geografi og traditioner og hvordan dette afspejles i tekst og billeder. Det er på mystisk vis en forening af to modsatrettede måder at formidle på (også indikeret i undertitlens fokus på facts and legends), hvor det skiftevis er den historiske linje og de kulturelle traditioner og ritualer, der får lov at fylde. Bogen som helhed giver gennem denne flerhed af fortælle-former en imponerende oplevelse af relationer mellem traditioner, og breder sig således horisontalt ud som et teaterlandskab i konstant dialog med sig selv og sine omgivelser. På denne måde er den uden tvivl rejsen værd.

Læs hele anmeldelsen her